©  Foto:

Kongeå Is, mikroismejeri i Foldingbro

NYT ishus i Foldingbro! Kongeå Is er hjemmelavet is fra bunden og lavet med kærlighed til gode råvarer. Det sikrer den gode smag og is-oplevelse ud over det sædvanlige. 

Kærlighed til god is er kernen i Foldingbros nye ishus hos Dansk Naturdesign. Ishuset ligger i første parket til Kongeåen, og derfor er det oplagte navn Kongeå Is. 

Kongeå Is produceres helt fra bunden på basis af mælk fra Kisbæk og på eget nybygget mikro-ismejeri, som ligger i bygningen ved siden af selve ishuset. Hos Kongeå Is kan du vælge mellem hjemmelavet is i de skønneste varianter lagt i vaffel eller bæger og med varierende smage. Ud over den hjemmelavede is så byder sortimentet også på softice, milkshakes og kaffe og te. 

Parkeringsmuligheder
Du skal være opmærksom på, at i travle perioder kan der være en længere kø til ishuset ud til fortorvet, så vis hensyn, når du kører ind.

Det kan også være en mulighed at parkere andre steder i Foldingbro:
- holder du inden for de hvide streger langs med Dovervej foran haven til Kongåeis (mellem Kongeå Is' indkørsel og havens sydkant, dvs. på vejens vestre side), så er det fint. 
- modsat indkørslen til ishusets parkeringsplads er en indkørsel til en genbo-ejendom, hvor der er givet tilladelse til parkering 
- Lige over for Kongeåkro på adressen Kongeåvej 111, Foldingbro, 6650 Brørup ligger en stor parkeringsplads, hvor der også kan parkeres. Der er ca. 200 m hen til Kongeå Is.