©  Foto:

Sov med dyrene i Glad Zoo, Lintrup

Overnat i Glad Zoo - sov i shelter blandt dyrene og få en helt særlig oplevelse hos dyrene. En spændende og vild overnatning.

Til overnatningen i Glad Zoo har I hele zoo-området for jer selv, når de andre gæster er taget hjem. I kan nyde dyrene, og opleve nattens dyrelyde tæt på, når det bliver mørkt. Helt mørkt - så mørkt, at I også se stjerner, hvis der er klart vejr. I skal sove i vores nye shelter, som ligger sammen med vores grillhytte i smukke grønne omgivelser med vidt udsyn til det sydamerikanske anlæg – så I får lamaer, antiloper og nanduer som direkte naboer.

En nat i en zoologisk have er en helt speciel oplevelse, og en god idé til en anderledes oplevelse sammen til familien, en udflugt med børn eller en mindre gruppe.

Når I booker overnatning i Zoo, får I vores to shelters helt for jer selv. I kan overnatte op til 6 personer – lidt flere, hvis nogle er børn. Nyd, at I har dyrene og legeområderne for jer selv, når alle andre gæster er gået hjem, og mærk roen sænke sig over dyreparken.

I får adgang til Zoo begge dage, så I har god tid til at udforske legeområderne, nyde naturen og opleve alle dyrene.

Der kan bookes overnatning hos dyrene i Glad Zoo i god tid, dvs. 14 dage før. Overnatningen kan købes i hele åbningssæsonen. Se aktuel periode herunder. Du skal selv medbringe udstyr til overnatning, dvs. sovepose og liggeunderlag samt service til spisning. Der kan købes en grillpakke og lejes udstyr til bålmad. Der er adgang til toiletterne ved indgangen.