©  Foto:

"Trekanten" i Københoved

Pausested med historisk udsigt. Nyd madpakken på en picnicplet med udsigt til grænsehistorien. 

Midt i landsbyen Københoved finder du et fint pausested - en picnicplet, som vi kalder steder med borde/bænke, historie og natur inden for rækkevidde. I t-krydset mellem Københovedvej og Skravevej er der en lille trekantet rasteplads. Her er borde/bænkesæt, skraldespand og infotavler.

Det helt særlige ved stedet, er at I sidder lige overfor hvilehjemmet Bennetgård, der er den eneste af sin art i verden. Den gamle gård midt i landsbyen Københoved er omdannet til opholdssted for dansksindede slesvigere - dvs. dem, der ikke kom til at høre til Danmark ved afstemningen i 1920 - dansksindede, der kom til at bo syd for den nuværende grænse. De har mulighed for 2 ugers ophold på hvilehjemmet. Du kan finde mere om den historie via dette link. Kast et blik ned ad Skravevej nord for Bennetgård, og bemærk kampestensmuren. Den er helt uden vinduer, for de tyske gendarmer skulle ikke kunne følge med i lokales aktiviteter frem til 1920, hvor området syd for Kongeåen var tysk. Tyskerne synes at området skulle være tysk af sind, men borgerne følte sig danske. 

Natur-islettet på denne picnic-perle er det egetræ, som står trekanten. Egetræet er et typisk dansk træ, som er vært for mange forskellige andre arter - cirka 800 forskellige - dyr, svampe og insekter.