Ein Troll, der Christenfleisch wittert
Vor dem Vejen Kunstmuseum steht ein größerer Springbrunnen mit der Skulptur „Ein Troll, der Christenfleisch wittert“.
Fra at være en ganske praktisk ting, hvor hestene kunne trækkes til vandtruget, så udviklede bybrønden sig omkring 1990 til kunstfærdige udformninger. Med datidens nye teknologi kunne der laves springvand.
Og de giver os en følelse af natur - trukket ind i byen. For i dag er springvand og vandkunst naturlige indslag i bymiljøer. Det skaber liv og giver lyd. Men springvandene har en helt anden og mere praktisk historie: Før bilerne kom blev vogne til transport af varer og personer trukket af heste, der også skulle ind i byerne. Særligt på torvene blev der plads til de firbenedes livsnødvendige optankning med madpakker i muleposer og brønde til vanding. I århundreder har der på byernes pladser blot været en pumpe og et mere eller mindre kunstfærdigt trug. Men over tid steg ambitionerne, den tekniske formåen samt støtten fra mæcener og fonde. Ved at afholde konkurrencer og inddrage tidens kunstnere højnedes omkring år 1900 de danske torves brønde til vandkunst.